Glasurkursus

Dette kursus vil være for dig, som gerne vil vide lidt mere omkring glasurens opbygning og hvordan man kan arbejde med glasurer. Der vil være en gennemgang af glasurens opbygning samt en introduktion til Triaxial Blend; det vil sige tage tre råstoffer og blande dem i forskellige målestok for at lære deres egenskaber at kende og dermed bedre kunne arbejde med stofligheden i glasurens overflade.

Vi vil også gennemgå de almindelige materialer i en glasur, samt se på forskellen mellem mat og blank glasur. Der vil yderligere være en kort introduktion til oxyder og stains. Der vil være forglødede emner til glasurprøver.
Vi brænder til stentøjstemperatur 1260 C.

Dette kursus vil være for dig som kender lidt til keramik og glasur, men mangler en dybere forståelse for hvordan en glasur blandes og bygges op.